mandag den 4. februar 2013

Lige ret for alle






PRESSEMEDDELELSE                        4. februar 2013


DFP VIL HAVE LIGHED FOR ALLE 

Danmarks Populistiske Folkeparti vil have ændret reglerne for indsamling af underskrifter på vælgererklæringer.

- Som reglerne er nu, er de en trussel mod demokratiet, fordi kun etablerede partier eller partier med millioner af kroner i ryggen har en reel chance for at komme så langt som til valgsedlen, siger Johnny Larsen, formand for Danmarks Populistiske Folkeparti.

DPF understreger betydningen af, at så mange som muligt kommer til orde forud for et valg. Kun ved at give befolkningen adgang til alle eksisterende muligheder, kan man sikre sig, at demokratiet er repræsentativt.

Den gældende opstillingsprocedure er gammeldags og i kraftig modstrid med regeringens og folketingets krav til befolkningen.

- Folketinget, regeringen, regioner og kommuner forlanger i stadig flere sammenhænge, at borgene uden tøven skal kommunikere digitalt med det offentlige, og man henviser ikke-kyndige til bibliotekerne eller familie for hjælp. Dette gør man samtidig med, at man nægter nye partier at indsamle underskrifter digitalt. Den slags forskelle mellem det offentlige og borgerne er ikke alene uklædeligt, men også i strid med god skik, siger Johnny Larsen.

Danmarks Populistiske Folkeparti kræver en omgående ændring i proceduren omkring indsamling af underskrifter. DPF forlanger lige muligheder for alle, og det kan kun gå for langsomt.

- De etablerede partier har været enige om at hæve penge fra skatteborgerne uden at spørge. De etablerede partier har konstant et sugerør i statskassen, og i 2013-kroner giver det partierne 29,50 kroner pr. afgivet stemme ved seneste folketingsvalg. Venstre fik knap 950.000 stemmer. Socialdemokraterne fik knap 100.000 færre stemmer… så vi taler altså om magtfuldkomne partiers gavebod til sig selv, siger formanden for DPF.

Med en økonomisk rygdækning på mange millioner kroner årligt behøver man hverken partimedlemmer eller demokrati. Der er heller ingen kamp mellem partierne for at få sugerøret op af statskassen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar